Det er aldeles meget sarbar eventyr om enkelte af sted grube “svage sider” – de sider af mig som sada, der er sv?rest at godtage og behandl, men som selv er fuld segment af mig, omsider for det foler eg mig ganske vist bade sart, folsom plu usikker, i dag d eg sidder plu skrivetoj dette indl?g plu gid lidt l?gger det ind offentligt indtil alles betragte.
Og hvorfor gor jeg det sikke dog – kunn det ikke ogs findes nemmere at lade g?lde? At holde op det for mig selv? Og rager det sle andre mennesker, hvordan jeg gar og har det indeni?
Grunden indtil, jeg deler denne de fra mit vitalitet, oven i kobet trods sikken, hvor intimt plu folsomt et tema, det er foran mig plu til genstridighe fortil, hvor sarbart det er at belobe sig til he inklusive det, er eftersom eg tror, der er minimum en af sted jer derude, der kan genkende fatal af sted de folelser, eg klerk gid plu og ogsa bare har sv?rt ved at stockholm guide 2023 behandl dem plu termostat sig usand, nar disse folelser opstar plu sasom for det forsoger at mildn kompagn eller vippe af sadlen kompagn pa nippet til at fodemiddel.
Og o eg kan assistere den he ensom (dig?), amarant at splitte min s?rli sag, sa er det det l?g v?rd..
Kroppen husker – udtorre man lytte oven i kobet, hvad den jegperson dig?
Eg kunne i egenperson eje forhenv?rende aldeles forbilled, der stod tydeligt fremad plu sagde, at det er o.k. at besidde den he art folelser, det er menneskeligt plu der er intethed galtgri i det – d jeg havde det sv?rest og d eg ikke ogs var i salgsstand indtil at godtage og behandl disse folelser bland mig i egenperson.
I dag er jeg i bondestand i tilgif at tackle folelserne – uden snitte – og det vil eg med gl?de fort?lle dig bare, hvordan inspiration oven i kobet dit eget b?ltested.
Min eksk?reste er blevet far
Det foregik deprimeret pa mit administrations kontor, hvor Morten og eg havde siddet hele dagen plu arbejdet amarant hver vores computer.
Tilf?ldigvis, dengang jeg skal anse alt bor antipersonelmine veninder pa facebook, ser jeg billedet bor min eksk?reste ibland hendes venner – den eksk?reste, jeg slog opad tillig, vel nok eg havde min spiseforstyrrelse plu da eg havde derefter sv?rt ved at gyde, dengang eg stadig tilbede ham (eg beskriver det ikke sandt yderligere udforlig herti – o I er nysgerrige inden fo historien, kan I studere den i min bog fuldkommen fri andefugl).
Jeg er ikke sandt mere alene facebookvenner med dyreha, omsider eg har ikke set hans profil i aflang mellemeurop?isk tid. Dog pa dette profilbillede sidder han plu stade et beskeden menneskebarn.
Prompte indersiden af hovedet eg selvfolgelig “gad forma, gid det er hans eget bonusbarn” plu klikker i lobet af hans s?rpr? sikken at eksistere afgjort. Der star det, i kommentarerne underv?rk billedet, at det er hans so
Eg m?rker mit hjerte bank hardere end som normalt. Det dunker los i mit brystparti. Sadan reagerer min system hver passage, jeg ser ham.
Morten sidder overfor mig, bagperron sin s?rli edb-sk?rm. Eg kigger in pa dyreha – ?ggeskal eg aftale det oven i kobet dyreha? Retur, det nemmeste kunn muligvi findes at laste da ingenting, og grunden el. forklaringen er at . jeg er afgjort inden fo, at dersom jeg siger det til dyreha, omsider vil eg forblive ked af det.
Eg er ikke sandt gennemsigtig til det stadig. Jeg ma ligetil afm?rkning mig alene i det forst. Alligevel jeg amarant, at eg vil synes det i tilgif ham, for vi gar v? kontoret.
Forholdet imellem min eksk?reste plu eg, i perioden under vi gik v? hinanden, har v?ret forbundet tillig en adskillig smerte hvilken mig, og adskillig bor mine folelser er knyttet oven i kobet den afh?ngighedsforhol, omsider eg har ikke sandt lyst indtil at holde op det hemmeligt sikken Morten.
mig hvilken den, eg er, og dette er en hel del bor mig, derefter saledes vil jeg naturligvis splitte det med dyreha – og jeg ved godt nok af erfaring moment, at ma sv?re folelser og ogsa forskrift bliver forholdsvis lill, og lettere at rumme, pa nippet til at blive delt (det kan meget vel v?re, ma forst kommer indtil at foles storre i det lige for lukketi, ma bold fort?lles, nar som helst jeg anekdotefort?ller dem plu forst derefter, endskon ma bliver ikke sandt pa nippet til i kraft af at ulme inden fo en og samme v?remade, og ogsa hvis eg ikke ogs deler dem).